Jacob Wendt om James Bond

Medlem af liste M…

trist-hund-billeder-nb6380

Det har længe været sådan, at facebook har været ved at flyde over af magteløse kommentarer. Nu er jeg i en ret social branche og de fleste jeg kender, stemmer som jeg og var derfor også, som jeg, ret frustrerede over, at vi skulle skifte regering. Men da det skete, så skete det og de fleste tænkte nok, at hvor galt kan det gå. Så meget forskel er der jo heller ikke på det der politik. Men det var der…

For det er som om, at alt bare går den gale vej. Flere og flere melder ud, at de skammer sig over at være danskere, og Danmark er for alvor blevet sat på verdenskortet, som et uempatisk lille land med nok i sig selv og med nazistiske tilbøjeligheder. Ikke det fedeste CV at slæbe rundt på. Og når man klikker ind på facebook, så er der dagligt kommentarer og opdateringer om nye hovedløse politiske tiltag, og en masse statusopdateringer om, at nu går det ikke mere og vi burde da gøre noget. Men der er intet at gøre. Vi er fanget i eget land, i en kattepine vi intet kan gøre ved. Vi kan kun stå som tilskuere og se vores lands rygte, økonomi og fremtid ryge den gale vej. Og dem der støtter Venstre, de skønne mennesker jeg kender som rent faktisk tror på Løkke og den måde han kører landet på, ser jeg forandre sig til aggressive trigger-happy talsmænd, som farer i flint hvis man stiller spørgsmåltegn, til den måde vores land bliver ledet. Det er en møgsituation! Jeg er flov, jeg er frustreret, jeg er rasende hver gang jeg ser der bliver skåret i støtten til ældre, kunsten, børnene og så hører, at der bliver brugt 93 millioner til løn til spindoktorer. Og jeg aner ikke om noget af det er sandt. Jeg ved ikke hvor meget der bliver blæst op i pressen, jeg ved ikke hvem det er, der tager alle de dårlige beslutninger og hvem der er the good guys, som måske har reddet os fra endnu dårlige beslutninger uden vi ved det. Det hele er en stor suppedas af uvidenhed, spin, inkompetence, økonomi og mest af alt magteløshed. For vi har alle førsteparket til, at se på politikfabrikken rumle derudaf og produktet der kommer ud af maskinen, er plastret til med reklamationer. Men vi har ingen at klage til. Vi kan ikke få det byttet. Vi kan ikke gøre andet end, at skrige vores frustrationer ud i den tomme luft.

Jeg er nu SÅ fed up med alt det politik, at bare jeg ser et indlæg, hører om det i fjernsynet eller læser noget om det i avisen, så vender jeg hovedet væk som et forslået dyr, for jeg kan ikke tage mere ind. Det hele virker så håbløst og så ugennemskueligt, så hvis jeg lukker mit sind op for det, så ved jeg, at jeg ikke vil sove igen. Så nu har jeg for alvor meldt mig ind i liste M – m for magteløshed og beder til, at det gamle ordsprog “Det skal gøre ondt, før det gør godt” ikke svigter os og bringer os bedre tider – gerne meget snart, for vi er mange der er ved at miste pusten.

   

1 kommentar

  • Lars Gravsholt

    Jeg er i hovedtræk enig med dig Vicki, men med mit kendskab til dig tror jeg ikke på at du bliver magtesløs. Dit hjerte brænder så meget for dyrene og de udsatte personer (bl.a. flygtninge, ældre og syge) som ikke selv kan trænge igennem medierne. De har brug for en kendt person i offentligheden, som kan og vil gøre beslutningstagerne opmærksom på de usympatiske symbolpolitiske beslutninger de tager og som giver os et dårligt omdømme ude i verden. Så ”keep un fighting Vicki.”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jacob Wendt om James Bond