Dommen over Spider-Man

The Dark Tower

the-dark-tower

Så skrives der dansk filmhistorie. I aften er der gallapremiere på The Dark Tower, og der er flere grunde til, at det er en bemærkelsesværdig begivenhed.

Filmen er instrueret af Nikolaj Arcel, som tidligere blandt andet har instrueret Kongekabale, De Fortabte Sjæles Ø og En Kongelig Affære. Han har også stået bag manuskripterne på Afdeling Q filmene og de skandinaviske filmatiseringer af Lisbeth Salander bøgerne (hvor han sammen med medforfatter Rasmus Heisterberg var Bafta nomineret for den første, Mænd Der Hader Kvinder).

Nu debuterer Arcel som Hollywood instruktør med den længe ventede filmatisering af Stephen Kings episke værk. På flere punkter er det markant i dansk filmhistorie. Filmen åbnede som #1 i biograferne i USA, og det er Nikolaj dermed den blot tredje danske instruktør, der opnår (først var det Christian E. Christiansen med The Roommate og senere gjorde Ole Bornedal det med The Possession). Filmen har efter sigende et budget på 66 millioner dollars, hvilket er det største spillefilmsbudget, som en dansk instruktør nogensinde har skullet håndtere. Derudover er der al mulig grund til at tro, at filmen på sigt bliver den mest indtjenende film instrueret af en dansker nogensinde. Den ære tilfalder indtil videre føromtalte Mænd Der Hader Kvinder (instrueret af Niels Arden Oplev) med ca. 104 millioner dollars i biograferne på verdensplan. The Dark Tower har allerede rundet de 54 millioner dollars og er først ved at rulle sig ud i størstedelen af de internationale markeder.

Så stort tillykke til Nikolaj Arcel, fotograf Rasmus Videbæk, medforfatter Anders Thomas Jensen og alle andre involverede. Jeg glæder mig helt vildt til at se filmen!

Skrevet af: Nikolaj

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dommen over Spider-Man